Dansk og samfundsfag

In Glogpedia

by sskt2v9er
Last updated 4 years ago

Discipline:
Science
Subject:
Environmental Studies

Toggle fullscreen Print glog
Dansk og samfundsfag

AT7 Dansk og samfundsfag

Kristian og Pernille

Ideal-byen, et renere bymilø

Hovedkonklusion:Ud fra vores delkonklusioner, specielt 1 og 2, kan vi se at det er vigtigt at have en ideal-by med et rent og grønt bymiljø, for at kunne leve sundt og skabe en bæredygtig og god by. Hvis der er en ren by, med grønne områder, skabe både plads til leg, motion, frisk luft, lys, ren- og klarhed i forhold til at der ikke skal ligge skrald på gader og veje. Som vi har kunne konkludere fra delspørgsmål 2, omkring litteraturen i dati-den, kan det ses at Strunge generelt har beskrevet datidens bymiljø som noget ekstremt negativt. Ud fra sine digte, kan det ses hvordan han mener at industrialiseringen påvirkede storbyen til at blive mørk, trist og grå, i stedet for før i tiden, hvor det hele var varmt og solen lyste med gule stråler i stedet for sorte. Ud fra dette har vi derfor lavet et innovativt løsningsforslag, hvor vi har samlet 5 forskellige ideer til at forbed-re bymiljøet ved at gøre det rent og grønt. Dog ses der nogle konsekvenser ved dette, som vi har kunne konkludere i delkonklusion 4. Her er det meget København og andre storbyers økonomi der er et pro-blem. Samtidig skal man passe på med at gøre én ting, da det kan betyde at en anden faktor vil forringes, fx med at danne grønne arealer, så der ikke kan være plads til befolkningstilvæksten, altså urbaniserin-gen. Til sidst har vi konkluderet i delkonklusion 5, at det på langt sigt sagtens kan betale sig at foretage ændringer i miljøet, hvis det blot gøres på den rigtige måde, og med tanke på alle vigtige faktorer for ikke at sætte andre punkter på tilbagegang.

Delkonklusioner:1) En by er et område bestående af bebyggelse med mindst 200 indbyggere, hvor afstanden mellem huse ikke overstiger 200 meter. Dog må der gerne ligge en offentlig grund imellem. Et rent og grønt bymiljø betyder, at der ikke skal kunne findes affald på gader og stræder samt at byen indeholder flere grønne arealer og naturområder som skove, søer og åer, men også offentlige, kulturprægede arealer som parker, boldbaner, kirkegårde og private haver. Oprydningen og de grønne arealer er nemlig med til at kende-tegne en ren og grøn by, hvormed det netop er vigtigt at den levende natur kan blive en del af byen og bymiljøet. I storbyerne, som er kendt for et ren og grønt bymiljø, hvor bebyggelserne ligger tæt op ad hinanden ses det ofte at de grønne arealer er blevet flyttet op på højhusenes tagrygge. Derudover kan man meget tidligt om morgenen i de fleste byer spotte flere offentlige ansatte, hyret til at holde byen ren og pæn. Samtidig er kendetegnet ved et rent og grønt bymiljø at byens indbyggere lever sundere og op-holder sig i det offentlige rum meget mere end hvis bymiljøet var beskidt og forurenet.2) Københavns bymiljø bliver generelt beskrevet som værende i uorden, lugte og være det rene mørke. Tidligere var storbyerne beskrevet som at hygiejnen var i bund, da selve byen ikke havde infrastruktur, altså kloakanlæg, veje og transportmidler der var mere miljøvenlige, samt at byen flød med affald, da der ikke var nogen form for affaldssortering. H.O. Lange har beskrevet hvordan smuds var et stort problem i storbyerne i sin tekst Aandelig Hygiejne, ”Kampen mod smudspressen”. Her beskrives hvordan smuds, det urene og ulækre blev et billede på storbyen København, og andre storbyer, hvor man overalt kunne se væmmelige sager, råddenskab og forfald, som især førte til sanitære bekymringer om hvorvidt befolk-ningen kunne bo i dette i fremtiden. Ser man på lyrikken, har Michael Strunge (skrevet flere forskellige digte hvor hans syn på storbyen er skildret. Vi har analyseret 3 af Strunges digte, med fokus på hvilke ord og følelser der ligger bag i forhold til beskrivelser af storbyen; ”City”, ”Industripark”, ”Under en sort sol”, og er nået konklusionen, at alle digtene skildrer byen som et mørk og køligt område. Alle digtene bruger mange negativ ladede ord, og Strunge sætter selv fokus på at det er en skræmmende nutid vi går i møde i digtet ”Under en sort sol”. ”Industripark” beskriver hvordan det skyerne bliver sortrustne, månen lyser gråt og der er en lugt af olieagtig sort. Dette er grundet den industrialisering, som også ”Under en sort sol” kommer ind på, ved at Strunge skildrer forskellen på da han blev født under en gul og varm sol, til den nutidige sorte sol, med blandt andet højhuse, bomber og fabrikker. ”City” beskriver også hvordan mure-ne revner samt alle gader dækkes af snavs. Dette billede på storbyen giver et indblik i, at der tidligere var store problemer med at holde byerne rene, specielt storbyer som København, da byen simpelthen ikke var bygget til mange mennesker sammen med fabrikker og virksomheder. 4) Vores løsningsforslag kan have flere forskellige konsekvenser, som ikke kan undgås, selvom det stadig vil kunne give København et renere og grønnere bymiljø. Den første store konsekvens kommer hvis man ser økonomisk på forslaget. Alle ændringer i samfundet og det specifikke bymiljø vil komme til at koste utroligt meget på kort sigt, og det er der ofte ikke råd til, selvom højest sandsynligt ville kunne gavne hele bymiljøet på længere sigt. Samtidig vil det altid kræve nogle frivillige og nogle ansatte, til at kunne sørge for diverse tiltag der kunne tages i bymiljøet. En anden konsekvens som kunne komme, ville være at der stadig flytter flere til storbyerne, altså urbanisering. Der vil stadig ske en stigende befolkningstilstand, hvor alle skal gøre noget ved deres levemåder, for at skabe et renere og grønnere bymiljø. Med denne urbanisering, vil det blive både dyrere og sværere at anlægge grønne arealer i centrum, skabe urbane haver og bygge bæredygtige bygninger. Dermed kommer økonomien i spil igen. En tredje og sidste stor konsekvens der vil udformes, er at hvis der skal skabes store og grønne arealer i centrum, vil der i over-ensstemmelse med befolkningstilvæksten, skulle bygge højere og større bygninger med plads til alle, og det vil skærpe det naturlige sollys og den friske luft i centrum. Det vil altså sige, at der generelt skal tages nogle alvorlige beslutninger, hvis storbyers bymiljø, såsom Københavns, vil blive grøn, ren og bæredygtig på længere sigt. 5) Som tidligere nævnt vil det økonomisk se set være et problem, da det på kort sigt er dyrt og næsten ikke kan betale sig, men på langt sigt gør løsningsforslagets tiltag gøre befolkningen gladere samt København grønnere. For at holde byen rent kræver det at nogen tager et initiativ, enten af frivillighed eller ved beta-ling i form af løn. Dette kan dog alt efter om dette varetages klogt, gøres til en mindre økonomisk ulempe. Så derfor vil disse foreslåede ændringer vurderes som en gode, hvilket betyder at det godt kan betale sig at foretage disse ændringer i bymiljøet, for at det bliver et renere og grønnere miljø i København.

Materiale og metode:Til undersøgelsen af vores innovative løsning på problemstillingen har vi brugt den humanistiske metode (Danskfaglig) og samfundsvidenskabelige metode (samfundsfaglig). Til den humanistiske metode har vi benyttet digtanalyse og brugt de fire essentialer til at finde frem til en stemning om københavns bymiljø. I humaniora, har vi skønlitterære tekster fået Københavns bymiljø beskrevet både før i tiden og nu. Vores teori på et løsningsforslag er som tidligere nævnt en række ideer, som kan hjælpe byen til at blive renere samt grønnere. Vores teori vil dermed medføre nogle konsekvenser/ændringer, positive eller negative, på problemstillingen. Empirien vi brugte til den humanistiske metode var digte fra en digtsamling samt tekster fra en antologi. Til den samfundsvidenskabelige metode har vi fokuseret på indholdsanalyse af tekster og eksempler på grønne ideer og tiltag rundt om i verdenen. Her bestod vores empiri af udleverede tekster, samt andre tekster fra internetsider. Vi bruger den normative teori, da vi fokusere på, hvordan vi kan skabe et renere og grønnere bymiljø i København. Vi har gennem forløbet også brugt den hermeneutiske spiral da vi har en forforståelse af at der er pro-blemer med det Københavnske bymiljø, da vi gennem artikler, tekster og skønlitteratur får miljøet be-skrevet. Derefter har vi brugt eksempler fra andre grønne tiltag til at sammenligne, for at se om dette også vil kunne foregå i København eller om det vil være et problem og sådan gik vores undersøgelser i spiral.

Hovedspørgsmål:Hvorfor er det vigtigt hvis man skal lave en ideal-by, at der er et renere bymiljø, hvordan har bymiljøet set ud før i tiden og hvordan kunne en ideal-by se ud, hvis fokus var på bymiljøet?

Underspørgsmål:· Hvad kendetegner et rent og grønt bymiljø?· Hvordan bliver Københavns bymiljø beskrevet i datidens litteratur? · Hvordan får man det reneste bymiljø (innovativt løsningsforslag)?· Hvilke konsekvenser kan løsningsforslaget indeholde? · Diskuter og vurder om det kan betale sig at foretage ændringer i bymiljøet, for at det bliver et renere miljø

3) Løsningsforslag:- Flere urbane haver på Københavns højhuses tage.- Flere skraldespande i hovedstadens centrum.- Flere frivillige/ansatte til at holde København ren.- Flere grønne arealer (Parker, boldbaner, skove)- Flere bæredygtige måder at øge mængden af boliger i byen i fremtiden.

Perspektivering:I dette AT-forløb, AT7, har vi fået givet fagene dansk og samfundsfag, og dertil fået givet det overordnede emne ”Ideal-byen”. Derunder har vi som underemne, valgt at fokusere på hvordan en ideal-by skal se ud, hvis fokus er på bymiljø, og det at skabe et rent samfund at leve i. Vi har valgt den innovative metode til at løse vores forløb med, hvilket kan sammenlignes med vores AT4 samfundsfag og biologi, hvor vi havde innovativ metode til at opsætte et løsningsforslag med em-net ”Frivillige unge i ældresektoren”. Både i AT7 og At4 har vi haft brugt den samfundsvidenskabe-lige metode til at skabe viden og sammenligne forskelle og ligheder fra tidligere til nutidens by-miljø. Dette forløb kan også perspektiveres til AT5 (Grønland - naturkultur), hvor vi har skulle be-nytte den humanistiske metode til at analysere myter, såsom vi også har analyseret digte i dette forløb. Vi har før brugt både samfundsvidenskab og humaniora i AT6 forløbet, hvor samfundsfag og mediefag spillede sammen om at lave en traditionel AT-opgave. Hertil brugtes den humanistiske metode til at analysere klip, mens den samfundsvidenskabelige blev brugt som i dette forløb, til at sammenligne og skabe viden.

Videre arbejde: Hvis vi skulle have arbejdet videre med denne sag, ville vi gå mere i dybden med forskelligt litte-ratur i danskfaget. Vi ville have analyseret flere forskellige forfatteres værker, og sammenlignet disse. Samtidig ville vi finde nogle flere forskellige tidsperioder, og se samfundsmæssigt på hvor-dan bymiljøet var i København i de forskellige tidsperioder, dertil også analyseret nogle tekster, sange eller digte. Hvis vi havde mere tid, ville vi have haft taget til København for at se på, hvor-dan selve bymiljøet er på en normal dag, og hvad forskellige grupper i befolkningen gør, for at skabe et renere miljø i storbyen.

Litteraturliste:Bøger:•Føge, Peter og Hegner, Bonnie: Primus - Grundbog og håndbog til almen studieforberedelse, Aarhus, Systime, 2010. (Side 59-64, 86-94 og 139-152)•Bülow, Morten (red.): SamfNU STX&HF B-NIVEAU, Aarhus, Systime, 2011-2012. (Side 379-400 og 409-416)•Strunge, Michael: Samlede Strunge, København Valby, Borgens Forlag, (Digte: ”City”, ”Industripark” og ”Under en sort sol”Givet tekst (Af Helle):•Byen under forandring, Kapitel 3, Tema 5 ”Den bæredygtige by” (Side 104-114)•Byen under forandring, Kapitel 3, Tema 9 ”Urbane haver” (Side 136-144)Tekster fra Antologi (Af Laura):•Stounbjerg, Per: Storby - orden og kloaklugt: Tekster fra omkring århundreskiftet, Frederiksberg, Dansklærerforeningens Forlag, 1987.Artikel fra internettet:•Warburg Sørensen, Malte og Strarup, Mads: Bysociologi - 1. Blik på byen, Aarhus, Systime, 2015. (https://bysociologi.systime.dk/index.php?id=130) Besøgt d. 19.09.2015.•https://fronter.com/gym-vibamt/links/files.phtml/824715476$701422858$/Arkiv/AT7+-+Idealbyen/AT+7+-+Idealbyer+-+byens+historiske+udvikling_prcent_2C+urbanisering.pdf •Eskelund, Klaus og Gustavsussen, Kristian: Blik på byen, København, Colombus, 2015.(http://www.emagcloud.com/columbus/Blik_paa_byen/index.html#/1/ ) Besøgt d. 19.09.2015.•https://fronter.com/gym-vibamt/links/files.phtml/824715476$701422858$/Arkiv/AT7+-+Idealbyen/AT+7++Idealbyer+Bourdieu_prcent_2C+den+distingverende+by.pdf

Firenze: - Rene gader, trods mange mennesker- Om natten rengøres gaderne - Store skraldespande over det hele - Få, men dog nogle grønne arealer- Butiksejere fejer gaderne om dagen


Comments

    There are no comments for this Glog.